3 DAGES BONDEGÅRDSFERIE FOR PIGER I SOMMERFERIEN 2010

 

  I uge 31 tilbyder vi 2 x 3 dages bondegårdsferie for piger mellem 9-13 år.
 

 

Hold 2. Ankomst: uge 31 Onsdag d. 4/8 kl. 9.00 til fredag d. 6/8 afhentning kl. 16.

 På Damgaarden har vi forskellige dyr (heste, høns, lam, geder, kaniner, marsvin, katte, kattekillinger, hunde, måske hundehvalpe) som hver dag skal fodres og passes og hos hønsene skal vi samle æg ind. Efter fodring skal hestene ordnes hvorefter vi sadler et par heste og de børn som har lyst kan ride, andre kan gå i kaninland eller hygge sig på legeområdet, tage en lur i soveskoven, spille bordtennis eller bygge en hule i halmladen.

Efter frokost laver vi kreative aktiviteter som f.eks. en veninde bog, fletter/knytter armbånd/halskæder m.m.

 Hvis det er varmt vejr, skal der også være tid til vandpjaskeri.

 

Bålet skal tændes.

Vi skal også lære at lave et magisk billede (decoupage) og hvordan det kan bruges.

 

Vi skal være lidt som Pippi Langstrømpe med masser af fregner, benene op og hovedet ned. Hvad og hvordan gør Pippi?
 

En filmaften med popcorn og sodavand ----- hvad mon vi skal se i år?

 

Alle 3 dage vil foregå på en rolig og hyggelig måde og der vil altid være ansvarlige voksne til stede. Ridning vil foregå på en rolig og sikker måde og alle skal bære ridehjelm samt støvler.

 3 seriøse måltider om dagen, kage/boller om eftermiddagen og forkælelse om aftenen.

 Pris for denne fantastiske bondegårdsferie er: 1.100 kr.  

Nærmere information og huskeliste vil blive fremsendt når ferien nærmer sig.

 Hvis I har lyst til at melde jer til denne ferie eller I har nogen spørgsmål skriver I en mail til: kontakt@damgaarden.eu hvorefter jeg vil fremsende en bekræftelse med nærmere information og en huskeliste. I er først sikret en plads når I har indbetalt depositum.

Der er et begrænset antal pladser.

WAU SIKKE NOGLE DAGE - FULD SERVICE OG MASSER AF HYGGE, NÆRVÆR OG FORKÆLELSE.

 

Jeg glæder mig til at høre fra jer.
 

 

  

 

 

 

 

 

Copyright © · Damgaarden · Bettina Sørensen · kontakt@damgaarden.eu · +45 3115 0907
Eriksholmvej 26 · 4390 Vipperød/Holbæk · Vestsjælland · Danmark
Website by Zehntech