Velkommen til Damgaardens billedgalleri.

Her i billedgalleriet kan I se hvordan naturen og året går sin gang på vores gård. Om vinteren har vi ikke så mange besøgende som forår, sommer og efterår, men det er nu også meget rart at have lidt tid til ting som vi ikke når på de andre årstider. Men dyrene er her jo stadig og de lever også deres stille liv om vinteren, selv om det ikke er hver dag det går stille for sig, f.eks. når hestene tager sig en frisk gallop på den frosne græsmark. Eller når Fru Albert (kanin) bliver så glad for at komme ud af sit bur at hun laver 3 hurtige hop og en hurtig vending.

Når sneen gør alt hvidt og her bliver helt stille, så får jeg en dejlig fred i sjælen og bliver så glad over det smukke syn. Børnene bliver helt kåde og må ud og bygge en snehule sammen med hundene. Hestene pruster til sneen og nyder at rulle sig. Per må gribe til skovlen og få ryddet gårdspladsen.

        
                      Avalon og Lemar i sneen                                Hundene nyder det
       
                             Dørkrans m. sne               Sneen sætter sig


Foråret kommer hurtigt med Vintergækker og Erantis tittende op af jorden. Herefter begynder Syrenerne at blomstre og Rhodohn  bedet står snart efter i fuldt flor. Blandt dyrene bliver maverne tykke og snart kommer det ene dyrebarn efter det andet. Og samtidig med dem ankommer de første gæster for at se de nyfødte dyrebørn. Påske, Pinse og weekender hvor er det dejligt at se I glade børn og voksne.

 
                         Æbletræet blomstrer                   Syrener i fuldt flor

 

   
                        Blå  syrener            Påskeliljer ved indgang til løsdriftområde

Sommeren er over os, blomster i have og krukker står smukt og pryder gårdhaven. Krydderurterne smager godt i maden. Sommerferiens gæster nyder natur, dyr og gårdmiljøet.

   
                        Hortensia i krukke                              Krydderurter

     
                                    Mælkejunger                         Frokost i gårdhaven
   
                                   Pileflet                             Sommerblomst

 

Efteråret med de orange, røde, gule og brunlige nuancer - hvor er det smukt - kastanjetræet med alle sine lys. I efterårsferien udhuler vi græskar, laver konkurrencer, laver kastanje kranse og bager småkager i landkøkkenet. Bålet tændes og vi bager pandekager og drikker varm kakao..

   
                                      Heste i højt græs                       Efterårsidyl på måtten

 SE ALLE DE DEJLIGE BILLEDER UNDER DE NÆSTE MENU PUNKTER

 

 

Copyright © · Damgaarden · Bettina Sørensen · kontakt@damgaarden.eu · +45 3115 0907
Eriksholmvej 26 · 4390 Vipperød/Holbæk · Vestsjælland · Danmark
Website by Zehntech