Tænk dog på hesten

Adfærd, social kontakt, aktivering:
Vores aktiv område sætter ingen begrænsninger på hestenes valg af adfærd: Hestene har fri adgang til at gå ud og ind som det passer dem, de kan bevæge sig, lave social adfærd, rulle sig, udforske omgivelserne og flygte hvis de bliver forskrækkede. Forsøg har vist at heste der opholder sig i kortere eller længere tid i boks producerer stresshormoner, det er blandt andet fordi de ikke kan have kontakt til hinanden og fordi de ikke kan flygte (heste er ikke huledyr), hvis en fare skulle opstå. Heste der ikke bliver stimuleret nok, udviser lang mere nervøst og aggressiv adfærd. Forsøg har vist at heste der er opdrættet i flok og løsdrift er nemmere at arbejde med og håndtere. De har også en bedre indlæringsevne. De har heller ikke en ophobet trang til at bukke, løbe, springe til siden og lignende, hvis de er blevet stimuleret nok. Mens heste der står inde ikke har de store muligheder for at udføre anden adfærd end at æde og hvile. I boksene kan hestene ikke se deres naboer når de lægger sig ned for at sove, det giver også stress, for heste plejer at holde vagt for hinanden. På Damgaarden har vi forskellige former for aktivering både inde og ude i området, såsom træstammer, træer, saltsten, klømåtter/kløbørster, bolde m.m., som giver hestene noget at beskæftige sig med. Heste sover kun 3 timer pr døgn, resten af tiden skal de lave noget andet end at stå stille og glo.

Bevægelse, ben og hove:
Vores aktiv stald dækker en del af hestens behov for motion på tørt og fast underlag, da hestene er tvunget til at bevæge sig kontinuerligt for at få føde og vand. I naturen går de normalt 20-30 km pr dag, så resten må man selv sørge for. Heste er skabt til bevægelse i modsætning til rovdyr. Deres sundhed er afhængig af det. Mange sygdomme i bevægeapparatet kan afhjælpes her, såsom gigt, ledproblemer, seneskader og alle andre hov og ben relaterede sygdomme. Vores aktiv stald med den megen bevægelse, og områder med beton og fliser giver stærke ben og hove. En anden fordel er at skelet, hove, muskler og sener bliver styrket af den øgede bevægelse på fast underlag. Bevægelsen giver øget hovmekanisme og fornyelse af hov, samt øget fornyelse af ledvæske. Knogler og sener forstærkes. Hesten behøver ikke længere gå i hestepærer samt mudder op til knæene. Forekomsten af hævede ben, sur stråle, white line disease, muk m.v. formindskes. Heste går ikke med sko vores system. Risikoen for seneskader og overanstrengelser er langt mindre når man sætter en hest i træning der har bevæget sig, frem for en der er taget ud af boksen. Forsøg har vist at heste der lever i løsdrift holder meget længere. Andre forsøg har vist at kun få timers fold tid skader føl, det samme må gælde for udvoksede heste. Hesten er tvunget til at gå hver dag hvilket giver en god grundkondi, så det er meget nemmere at holde hesten i gang også selv om hesten ikke bliver redet i en kortere eller længere periode. Hesten er også til dels opvarmet når man tager den i brug.

Luftveje:
Vores løsdrift stald er indrettet støvfrit ved at vi har tørv på gulvet, tørv har en fantastisk sugeevne og der vil altid være et tørt leje at kunne lægge sig på. Hestene opholder sig max. 25 % ad tiden indendørs om vinteren. Sidste år fik vi en hostehest, efter han er kommet ind i vores aktiv stald hoster han aldrig.

Hestens fordøjelse tilgodeses:
Hestens fordøjelses system er indrettet til mange små måltider med næringsfattigt føde. I naturen bruger heste ca 14-16 timer pr døgn på at æde, med hovedet nede og under bevægelse. Vores foderautomat forsyner hestene med op til 20 måltider pr dag, dvs. deres maver er aldrig tomme, det modvirker dannelsen af for meget mavesyre, pH er optimalt og fordøjelsen derved optimal. Blodsukkerniveauet holdes konstant, det giver mange fordøjelsesmæssige fordele. Hestene har når de ikke er på græs adgang til hø/wrap eller halm.
Risikoen for diarre, kolik, nyreslag forfangenhed er stort set lig nul ved denne fodring og fodringsmetode. Derudover stereotypier som skraben, leg med vand bid mod hinanden osv. falder ved flere måltider med fibre da hesten holdes beskæftiget. Mange krybbebidere holder op med at krybbebide på græs, det samme gælder dette system.

Copyright © · Damgaarden · Bettina Sørensen · kontakt@damgaarden.eu · +45 3115 0907
Eriksholmvej 26 · 4390 Vipperød/Holbæk · Vestsjælland · Danmark
Website by Zehntech