Information

Tag på bondegårdsferie på Damgaarden, og få en masse dejlige oplevelser.

Her ude på landet har vi masser af frisk luft, dejlig natur, søde dyr og er tæt på skov og vand.

Vi har heste som bliver bliver striglet/sadlet (alt efter behov) så de som har lyst kan prøve at ride.
Hestene går alle i et løsdriftssystem og det er muligt at gå rundt om hestefoldene og se hvad hestene laver.

I kaninland kan børnene gå ind og sætte sig sammen med kaninerne og marsvin.

Fårene spiser græs for at være klar til at få deres lam.

                
   

 

Vores katte og killinger er tamme og kan bevæge sig rundt på gården som de har lyst. Af og til kommer de med en mus og så bliver der guffet.

Hønsene i hønsegården giver os mange friske æg til det store morgenbord. Vi hjælpes alle ad med at samle æg ind.

 

                         
 

 
   


 

Gårdens 2 labrador hunde har fået japanske navne ”Kiiro” som betyder gul og ”Taiyou” som betyder sol, de er børnevenlige hunde som elsker at løbe efter en bold. Sommeren 2009 havde Taiyou 9 fantastiske hvalpe, måske vil der også i sommeren 2010 være hvalpe på gården.


Værelserne er indrettet til 2-4 personer (2 voksne og 2 børn), det er muligt at få en ekstra opredning.

At lave mad over bål er populært, bålpladsen ligger centralt placeret så der er mulighed for at kigge til lejeplads og dyrene.

 
                                               Vi laver pandekager over bålet  
   


I fjernsynsstuen står der et fjernsyn, hvis vejret skulle blive dårligt.
I opholdsstuen kan man indtage sin frokost som man selv kan lave i det fuldt udstyrede køkken.

I haven er der mulighed for at dase og flade ud med en god bog eller man kan gå en tur omkring hele ejendommen på stien og nyde markerne og dyrene.

Damgaarden ligger tæt på fjordstien som løber langs Isefjorden – smuk smuk natur.

På Damgaarden er det Bettina som er landkvinde og sørger for at I har det godt, at værelserne er i orden og at dyrene får mad.


Ridning foregår altid med hjelm og støvler af sikkerhedsmæssige hensyn og under opsyn af en ansvarlig fra Damgaarden. Formiddagen går hurtigt og snart er børnene sultne.

Frokost er I velkommen til at lave i køkkenet, og spise i haven eller i opholdsstuen.

Eftermiddagen kan bruges som I har lyst til.

 
              Mormor og barnebarn er kreative                      Så laver vi smykker
                Her hygger vi os sammen  

Legepladsen med gynger, sandkasse, trampolin og legehus venter på børnene og også i halmladen kan børn og voksne får masser af tid til at gå.

En bordtennis kamp skal der også være tid til.

Prøv også hængekøjerne i soveskoven.

Copyright © · Damgaarden · Bettina Sørensen · kontakt@damgaarden.eu · +45 3115 0907
Eriksholmvej 26 · 4390 Vipperød/Holbæk · Vestsjælland · Danmark
Website by Zehntech